“De stridbare danskere” og “Den røde underverden”

Mandag den 6. januar afholder kommissionen igen bogseminar. Forfatterne René Karpantschof og Jesper Jørgensen præsenterer deres seneste udgivelser og Martin Lindø Westergaard præsenterer SDU Forlags katalog som relaterer sig til det militærhistoriske emneområde.

Se Fuldt Program

René Karpantschof fortæller om arbejdet med bogen ”De stridbare danskereOm indholdet af bogen, skriver forlaget Gad: Danmarks moderne gennembrudstid var mere vild og spektakulær end hidtil antaget. Det fortæller historiker René Karpantschof i denne overraskende fremstilling af dansk politisk liv som helhed i de epokegørende år 1848-1920. Vi følger oprørte demonstranter, religiøse afvigere, passionerede kunstnere og farlige tjenestepiger, men også politiet, politikere, præster, direktører, generaler og konger. Vi bliver vidne til politiske kaos, revolverdrab og forræderiske sammensværgelser, og vi ser, hvordan perioden kulminerede i en episk styrkeprøve mellem to samfundssystemer: Kapitalisme eller socialisme.

Jesper Jørgensen fortælle om arbejdet med bogen ”Den røde underverden. Hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige”. Om bogens indhold skriver forlaget Gyldendal: I tiden mellem de to verdenskrig spiller Skandinavien en hovedrolle for kommunistiske undergrundsaktiviteter med global rækkevidde. Med legale og illegale metoder dirigerer og kontrollerer magthaverne i Moskva den kamp, der skal udvide revolutionen i Rusland til intet mindre end en verdensrevolution.