Bogseminar – Stridbare danskere og den røde underverden

Hvornår:
06/01/2020 kl. 14.00 – 17.30
2020-01-06T14:00:00+01:00
2020-01-06T17:30:00+01:00
Hvor:
Forsvarsakademiet, Auditoriet, byg 75.

Program for bogseminar den 6. januar

1400-1415 Velkomst ved Simon Papousek

1415-1445 Syddansk Universitetsforlag, ved Martin Lindø Westergaard
Præsentation af SDU Forlags katalog som relaterer sig til det militærhistoriske emneområde

1445-1500 Pause

1500-1545 ”De stridbare danskere”, ved René Karpantschof

Med afsæt i René Karpantschofs seneste bog ”De stridbare danskere” vil forfatteren give et dybere indblik i bogens tilblivelse frem til den endelige udgivelse. Om indholdet af bogen, skriver forlaget Gad: Danmarks moderne gennembruds-tid var mere vild og spektakulær end hidtil antaget. Det fortæller historiker René Karpantschof i denne overraskende fremstilling af dansk politisk liv som helhed i de epokegørende år 1848-1920. Vi følger oprørte demonstranter, religiøse afvigere, passionerede kunstnere og farlige tjenestepiger, men også politiet, politikere, præster, direktører, generaler og konger. Vi bliver vidne til politiske kaos, revolverdrab og forræderiske sammensværgelser, og vi ser, hvordan perioden kulminerede i en episk styrkeprøve mellem to samfundssystemer: Kapitalisme eller socialisme.

1545-1600 Pause

1600-1645 ”Den røde underverden. Hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige”, ved Jesper Jørgensen.

De tre forfattere Jesper Jørgensen, Morten Møller og Niels Erik Rosenfeldt har i hundredåret for oprettelsen af Kommunistisk Internationale (Komintern) sammen skrevet bogen om hemmelige kommunistiske netværker og aktioner i mellemkrigstidens Skandinavien. Søgelyset er især rettet mod de individuelle aktører, der arbejdede i regi af Kominterns Afdeling for Internationale Relationer (OMS), men også ”naboerne”, de sovjetiske efterretningstjenester, inddrages i fortællingen. Jesper Jørgensen vil fortælle om arbejdet med dette emne og bogens tilblivelse. Om bogens indhold skriver forlaget Gyldendal: I tiden mellem de to verdenskrig spiller Skandinavien en hovedrolle for kommunistiske undergrundsaktiviteter med global rækkevidde. Med legale og illegale metoder dirigerer og kontrollerer magthaverne i Moskva den kamp, der skal udvide revolutionen i Rusland til intet mindre end en verdensrevolution.

1645-1700 Pause

1700-1730 Afsluttende diskussion