Seminarer

Is War Declining – Where and Why? med Azar Gat

Det Krigsvidenskabelige Selskab og Dansk Militærhistorisk Kommission inviterer til arrangement med professor Azar Gat om temaet “Is War Declining – Where and Why?”. Arrangementet finder sted tirsdag d. 13. august kl. 1615-1800 i Sprogskolens auditorium i bygn. 75 ved Forsvarsakademiet på Svanemøllen Kaserne.

Azar Gat er krigs- og strategiforsker og professor i National Security på Tel Aviv Universitet, og forfatter til nogle af de væsentligste værker inden for War Studies såsom “A History of Military Thought” og “War in Human Civilisation”. Oplægget bygger på hans seneste bog “The Causes of War and the Spread of Peace”.

Arrangementet er gratis for Kommissionens medlemmer, der tilmelder sig via milhiskom@gmail.com.


Bogseminar 1

Mandag den 16. september 2019. Auditoriet i Forsvarsakademiets bygning 75. Ryvangs Alle 1 København Ø

1300-1310: Velkomst

1310-1355: ”Sønderjyllands forsvar og Lemobourns spionage”, ved Michael Hesselholt Clemmesen

Fra forlagets hjemmeside: 1920-grænsen var for mange tyskere en voldsgrænse, et symbol på opportunistisk dansk udnyttelse af fransk tyskerhad. Danmark måtte være Frankrigs skabsallierede mod Tyskland, og ved hjælp af den svenske marineattaché fik man bekræftet antagelsen i sommeren 1928. Da var kaptajn Harry Lembourn fra Tøndergarnisonen blevet arresteret efter et kluntet spionageforsøg i Berlin. Tyskland udnyttede sagen til at give naboen en klar advarsel. Chokeret vendte Danmark tilbage til en entydig ”Tyskerkurs”, dvs. en aktiv tilpasning af en neutralitetspolitik til Tysklands ønsker. Man lovede under hånden Berlin at fortsætte afstraffelsen af Lembourn, når han kom ud af det tyske fængsel. Det kupforsvar af Sønderjylland med krigsveteraner og frivillige, som Lembourn havde besøgt Berlin for at hjælpe, kollapsede, og danske politikere blev bekræftet i, at dansk forsvar skulle nedrustes til et niveau, hvor det ikke kunne løse forsvarsopgaver. Som i foråret 1918 var Danmark igen klar til en 9. april.
(http://www.universitypress.dk/shop/soenderjyllands-forsvar-3737p.html)

1355-1405:     Pause

1405-1450: ”Den danske Tysklandsbrigade 1947-59”, ved Peter Hertel Rasmussen

Fra 1947 til 1958 deltog Danmark militært i besættelsen af det slagne Tyskland. I alt gjorde ca. 45.000 danskere tjeneste i først den danske Tysklandsbrigade og fra 1949 i det danske Tysklandskommando i Itzehoe i Slesvig-Holsten.

Udsendelsen af Tysklandsbrigaden skyldtes et dansk ønske om at vise sin taknemmelighed over for det Storbritannien, der i 1945 havde befriet Danmark. Som årene gik, blev det stadig mere vanskeligt at fastholde den dansk deltagelse i besættelsen af Tyskland. Dels af politiske årsager, dels pga. hensynet til genopbygningen af den danske hær i den kolde krigs første år. Det danske medlemskab af NATO i 1949 betød, at Tysklandskommandoet fik en vigtig rolle i opbygningen af forsvaret af den jyske halvø, men en udvidelse af Tysklandskommandoet viste sig politisk umulig.

(http://www.universitypress.dk/shop/den-danske-tysklandsbrigade-3740p.html)

1450-1500: Pause

1500-1545: Ib Faurby: Præsentation af projektet med arbejdstitlen: ”Danmarks militære indsats i Congo 1960-64”. I erkendelse af et hul i litteraturen som behandler den dansk FN-indsats i Congo i 1960’erne, vil Ib Faurby præsentere sit projekt.

1545-1600: Pause

1600-1650: Diskussion og spørgsmål fra salen med de tre forfattere i panelet

1650-1700: Afslutning og tak for i dag!


Danmark og efterkrigstiden efter Første Verdenskrig: Danske frivillige soldater i randstaternes krige 1918-1945

Mandag den 7. oktober 2019. Nærmere info tilgår.

I perioden 1918 – 1945 deltog danske frivillige i en række militære indsatser i randstaterne Finland, Estland, Letland og Litauen. De politiske og militære omstændigheder var vidt forskellige for de danske militære bidrag i perioden. Dette seminar i Militærhistorisk kommission vil sætte fokus på den danske militære indsats i de fire Østersølande, og søge at besvare hvilke politiske og ideologiske motiver, der lå bag de danske militære bidrag, og hvordan krigsindsatsen forløb for de danske frivillige.

Program:

1300-1305:Velkomst ved Mikkel Kirkebæk

1305-1310: Ordstyreren Jakob Brink Rasmussen overtager

1310-1405: Mikkel Kirkebæk:Danske frivillige i Estland og Letlands uafhængighedskrige 1918-1920

Tidligt om morgen den 26. marts 1919 satte dansk hærstyrke på 200 mand kursen mod den indre del af Østersøen. Enhedens navn var Dansk Baltisk Auxiliær Corps (DBAC), og destinationen det tidligere zaristiske Rusland, der efter revolutionen i 1917 var midt i en omfattende og brutal borgerkrig. Målet for korpset var at støtte de selvudråbte nye stater, Estland og Letland, i deres militære kamp for national selvstændighed. Korpsets indsats var ikke kun kontroversiel, fordi danske soldater opsøgte en krig på en nærliggende stormagts tidligere territorium. Lige så bemærkelsesværdigt var det, at den danske styrke var organiseret som en privat hær finansieret og udsendt af en kreds af danske nationalister og anti-bolsjevikker. Men hvordan kom den danske indsats i stand? Hvem var de frivillige? Og hvordan forløb deres militære indsats? Oplægget tager udgangspunkt i historiker og ph.d. Mikkel Kirkebæks endnu upublicerede forskning om de danske Estlands- og Letlandsfrivillige.

1410-1505: Michael H Clemmesen: Vilnakommandoet 1920-21: Dansk borgerlig aktivistisk udenrigspolitik i en tid præget af revolutionær uro

Frankrig havde været hovedkraften bag at give Danmark Sønderjylland tilbage og havde støttet den danske centrum-højres forsøg på at få også Flensborg hjem til Danmark. Så da der i efteråret 1920 opstod behov for at afgøre den litauisk-polske strid om den polsk kupbesatte Vilniusregions fremtid ved en folkeafstemning i området, var Niels Neergaards venstregering parat til at levere et dansk infanterikompagni til den styrke, der skulle sikre ro og orden for Folkeforbundet i afstemningsområdet, som en fransk og engelsk bataljon havde sikret roen i Nord- og Mellemslesvig i samme forår. Styrken skulle indgå i en nordisk bataljon i den franskledede styrke. Da bl.a. den danske venstrefløj så projektet som en indgriben i det legitime sovjetrussiske interesseområde, var det politisk indenrigspolitisk kontroversielt. Denne første danske moderne fredsbevarende styrke blev dog aldrig udsendt, fordi Litauen vetoede gennemførelsen, pga. at det var næsten sikkert med befolkningens sammensætning i afstemningsområdet, at resultatet ville blive til Polens fordel og således legitimere kupbesættelsen. Oplægget tager udgangspunkt i historiker og brigadegeneral Michael Clemmensens forskning i Vilnakommandoen, samt Clemmensens indgående kendskab til de baltiske militære forhold. 

 1505-1520: Kaffepause

1520-1615: Jan Ahtola Nielsen.Danske Finlandsfrivillige i borgerkrig, Vinterkrig og Fortsættelseskrig 1918-1945.

I første halvdel af det 20. århundrede har Finland været omdrejningspunkt for flere danske frivillige militærindsatser. En mindre gruppe danske frivillige deltog på hvid side i den finske borgerkrig i 1918, et større dansk korps blev udsendt til Vinterkrigen i 1939 – og endnu en gruppe danske frivillige meldte sig til Fortsættelseskrigen i 1941. Men hvordan blev disse indsatser organiseret? Hvem var de frivillige? Hvad motiverede dem, og hvordan forløb deres militære indsats? Oplægget tager udgangspunkt i historiker og ph.d. Ahtola Nielsens mangeårige forskning i de danske Finlandsfrivillige, herunder hans endnu upublicerede ph.d. om de dansk-finske relationer 1941-45.

1620-1635: Michael H Clemmensen: Afrunding og perspektiverende bemærkninger om vore dages danske militære engagement i Østersøen og randstaterne.


Udvalgte aktuelle ph.d.-projekter på Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori

Mandag den 11. november 2019. Auditoriet i Forsvarsakademiets bygning 75. Ryvangs Alle 1 København Ø.

De tre ph.d-studerende giver hver især en generel projektpræsentation med gennemgang af problemformulering, metode og teori, samt kilder og evt. foreløbige resultater. Endeligt præsenteres de enkelte projekters foreløbige resultater.

14.00: Velkomst ved Niels Bo Poulsen og kort introduktion til Forsvarsakademiets og Institut for Militærhsitorie, Kulturforståelse og Krigsteorisproduktion af phd’er.

14.10: Claudia Læssøe: Urban Warfare: The Israeli Army and the development of fighting in urban settings.

14.50: Spørgsmål

15.05: Pause

15.15: Jakob Brink Rasmussen: Localized peace? Danish contributions to the IFOR and SFOR missions in postwar Bosnia 1995-2004

15.55: Spørgsmål

16.05: Pause
16.20: Anna Sofie Schøning: Forsvarets brug af militærhistorie på officersuddannelserne: En historieteoretisk analyse.

17.00: Spørgsmål

17.15: Afslutning og påmindelse om næste arrangement.


Bogseminar 2

Mandag den 6. januar 2020. Nærmere info tilgår.


Flere historier fra den danske efterretningshistorie

Mandag den 27. januar 2020. Nærmere info tilgår.


Årsmødeseminar 2020

Mandag den 2. marts 2020. Nærmere info tilgår.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *